Om mig
Mit navn er Betina og jeg blev født i 1978. Jeg er gift med Michael og bor i Fredericia, hvor jeg driver min praksis.
Mit primære mål er at støtte mennesker, der føler sig pressede, overvældede og stressede. Min passion for dette område er opstået gennem både min erfaring i sundhedssektoren og mine personlige livserfaringer.
Jeg tilbyder samtaler, hvor jeg bringer alle mine kompetencer i spil, så vi sammen kan identificere, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan vi bedst kan arbejde med det. Disse samtaler kan finde sted enten i min praksis, online eller som gåtur i naturen – alt efter hvad der passer dig bedst.
Til at hjælpe dig har jeg følgende kvalifikationer:
- Certificeret coach
- Uddannet stressvejleder
- Uddannet NADA-udøver
- Uddannet instruktør i naturtræning
- Uddannet mindfulness konsulent og underviser
Coach
Kort om uddannelsen
Coachuddannelsen har givet mig værdifuld viden og redskaber inden for erhvervscoaching og arbejds-psykologi, som hjulpet mig med at forstå både mig selv og andre bedre. Det har dannet fundamentet for at udvikle en dybere selvindsigt, forståelse for andre, opbygge mere meningsfulde relationer og hjælpe andre fremad på en bæredygtig og motiverende måde.
Med uddannelsen har jeg udvidet mine kompetencer til at inkludere følgende:
- Psykologisk viden om hjernen og nervesystemet, herunder hvorfor mennesker reagerer som de gør
- Indsigt i forskellige personlighedstyper med henblik på at skabe mere lydhørhed, empati og anerkendelse
- Forståelse af hvorfor konflikter opstår samt viden og redskaber, der gør mig i stand til at nedtrappe og løse dem konstruktivt
Hvorfor valgte jeg denne uddannelse?
Efter nogle år med mistrivsel på mit arbejde, blev jeg nødt til at søge hjælp. Jeg havde brug for at gå fra at overleve til at leve igen – både på arbejde, men også derhjemme hvor min familie tydeligt kunne mærke at jeg ikke havde det godt på grund af min jobsituation og dårlig ledelse.
Så jeg opsøgte en coach for at få vejledning og redskaber til at skabe en god hverdag igen. Noget der især overraskede mig ved forløbet, var hvor hurtigt jeg rykkede mig og begyndte at se forbedringer, så snart jeg fik de rette redskaber til det.
Forløbet hos min coach vækkede noget i mig, og jeg var slet ikke i tvivl om at jeg ville hjælpe andre med at få det bedre og komme videre i deres liv – hvad enten det drejede sig om mistrivsel på arbejde, ønsket om ny uddannelse, at føre en sundere livsstil eller noget helt fjerde.
Jeg har aldrig været i tvivl om, at det var den rigtige beslutning at uddanne mig inden for dette felt, for glæden ved at hjælpe andre er det bedste jeg ved.
Stressvejleder
Kort om uddannelsen
Som stressvejleder er jeg uddannet i at rådgive og støtte personer med stress.
Uddannelsen er baseret på den nyeste viden omkring stress, trivsel, arbejdsglæde og mental sundhed – således at jeg nu kan hjælpe med veldokumenterede metoder til at kortlægge stress, afhjælpe akutte stressreaktioner og stressforebygge.
Med uddannelsen har jeg udvidet mine kompetencer til at inkludere følgende:
- Forståelse af stress og de psykologiske mønstre forbundet med stress i dybden
- Håndtering af stressrelaterede samtaler med en professionel tilgang
- Afholdelse af samtaler med stressramte med de bedste og mest effektive redskaber
Hvorfor valgte jeg denne uddannelse?
Som coach opdagede jeg for alvor min passion for at hjælpe andre mennesker. Derfor var det naturligt for mig også at tage stressvejlederuddannelsen.
Jeg har selv været sygemeldt med stress og har kunnet se i mine omgivelser, at flere og flere føler sig stressede eller pressede både på arbejde og i privatlivet. Mange af de redskaber, jeg har fået under uddannelsen, er også nogle, som jeg selv bruger, når jeg bliver for presset. På den måde kan jeg nå at tage det i opløbet og ikke ende med at blive sygemeldt med stress igen.
Når du taler med mig, taler du altså med en, der ved, hvordan det føles at være stresset, og som har fundet veje til at overkomme det. Jeg er her for at forstå og guide dig, fordi jeg selv har været der, hvor du måske er nu.
NADA akupunktør
Kort om uddannelsen
Tekst her.
Med uddannelsen har jeg udvidet mine kompetencer til at inkludere følgende:
- Punkt 1
- Punkt 2
- Punkt 3
Hvorfor valgte jeg denne uddannelse?
Jo mere jeg dykkede ned i og læste om stress, jo oftere fik jeg øje på NADA og den positive effekt mod stress. Samtidig talte jeg med kolleger inden for stressområdet, som tilbyder det til at understøtte de processer, der sættes i gang under samtaler.
Så NADA skulle for mig være en ekstra bonus til mine klienter, hvis de ønskede det. Under uddannelsen fandt jeg ud af, at NADA kan bruges både i forbindelse med samtaler, meditationer og enkeltstående som ved f.eks. NADA-caféer.
Mindfulness konsulent og underviser
Kort om uddannelsen
Som mindfulness konsulent og underviser er jeg uddannet til at kunne drage omsorg for både min egen og andres mentale sundhed.
Med uddannelsen har jeg udvidet mine kompetencer til at inkludere følgende:
- Faglig, konkret viden om effekten af mindfulness både fysisk og psykisk
- Indsigt i det videnskabelige, historiske og teoretiske grundlag for mindfulness
- Træning med fokus på meditation i naturen, compassion træning og hjerte/hjerne coherence
- Redskaber til formidling af mindfulness
- Erfaring og nye evner i mindful kommunikation, der eksempelvis kan implementeres på arbejdspladsen og afhjælpe svære samtaler
Instruktør i naturtræning
Kort om uddannelsen
Med DGIs Naturtræningsuddannelse har jeg lært at bruge naturen til træning og fysiske aktiviteter.
Jeg er nu bedre i stand til at inddrage naturens elementer i enhver træning og tilrettelægge øvelser og aktiviteter, der styrker kondition, humør og fællesskab.
Uddannelsen har bl.a. givet mig kompetencerne til at:
- Tilrettelægge aktiviteter i naturen for voksne og seniorer
- Skabe et hold med god dynamik og engagement
- Hvordan jeg starter naturtræning op i en forening
Hvorfor valgte jeg denne uddannelse?
Det er skønt i naturen, og i naturen er der højt til loftet og plads til alle. Naturen har ofte en beroligende virkning på menneskers krop og sind. Det er et sted, hvor man kan bruge alle sine sanser: hørelse, syn og følesans. Lige netop de naturlige elementer har en helt unik evne til at fremkalde ro hos os. Derfor er det også en mulighed at afholde coaching, stressvejledning og mindfulness sessioner, mens vi er i naturen.